”...det danske tab af de rige hertugdømmer efter 1864-krigen, blev afgørende for, at man for alvor tog fat på at opdyrke landet. 'Hvad udad tabes, skal indad vindes' er de berømte slagord, som ofte tilskrives Dalgas.” (Friluftsrådet, 2016)

1)      Holger Petersen var en dygtig forretningsmand, medlem af rigsdagen for de konservative og en mand med en stærk nationalfølelse. Så da krigen brød ud i 1864, meldte den nationalistisk inspirerede Holger sig straks til hæren. I slaget ved Lundby sydvest for Ålborg blev han dog såret af en preussisk kugle gennem låret. Han forblev halt resten af sit liv.
 

Opgave 1) 
Som krigsjournalister rejser I nu tilbage i tiden til 1864 og rapporterer fra krigen. I skal finde informationer om krigen i 1864 på nettet. Når I fremlægger, skal I lave et skuespil.
Hvem er krigens parter og hvad handler konflikten om?
(Mulighed for at filme og ligge på skoletube)

 

2)      Historien om Baldersbæk Plantage begynder i år 1890, da stifteren af Hedeselskabet Enrico Mylius Dalgas fortæller, at han har et velegnet plantningsareal ved Baldersbæk nordvest for Hovborg. Det hørte lægen August Petersen, som derfor foreslog, at han skulle overtale sin bror tekstilgrosser Holger Petersen fra København til at investere i arealerne. Det må man sige lykkedes, og Holger Petersen kom til Jylland, købte plantningsarealerne ved Baldersbæk og fik et nært venskab med Enrico Mylius Dalgas. Udover at han selv investerede i beplantningen af den jyske hede, førte Holger Petersen en strøm af københavnske penge ind over de midtjyske hedeegne. ”Man skal tjene sine penge i København og bruge dem på Jyllands heder” – sagde han.
 

Opgave 2)
Ordsprog og talemåde:
Hvad betyder:

-          Hvad udad tabes, skal indad vindes?

-          Man skal tjene sine penge i København og bruge dem på Jyllands heder.


Opgave: Find et kendt ordsprog der passer på din kammerat, herefter skal I læse dem højt for hinanden.

 

3)      Holger tog venner og københavnske forretningsforbindelser med til Jylland, fik dem til at investere i arealer til tilplantning og heraf opstod fænomenet ”Københavnerplantager”. Formålet med disse plantager var en bedre udnyttelse af jorden, at skaffe arbejde til lokalbefolkningen, træ til landet og rekreative områder til københavnerne selv med smukke landsteder og arkitekttegnede anlæg. I løbet af år 1892 fik Holger udarbejdet en liste over de 1100 – 1200 københavnere, som betalte mest i skat. Ud fra denne liste sendte han en trykt opfordring til at de burde melde sig ind i Hedeselskabet og støtte den gode sag.

Holger havde grundtanken, at havde man evnerne, så havde man også forpligtigelserne. Hvilket medførte, at han blandt andet var optaget af og engageret i sukkerplantagerne på de vestindiske øer, at oprette en købmandsskole i København og københavnerplantagerne på heden. Han havde ligeledes en forkærlighed for litteratur, hvilket blandt andet blev afspejlet i, at han opførte biblioteker i de arbejderboliger, som han byggede til de ansatte på fabrikkerne i København.
 

Opgave 3)
Læs de to digte. Digtene finder du under opgaver til printning.
Digtanalyse af HCA og Blicher:

-          Skriv de ord ned du ikke kender og slå dem op.

-          Hvilke ord bruger de til at beskrive heden?

-          Hvordan er stemningen i digtene?

-          Hvad var deres forhold til heden?

-          Kig på billedet af heden, kan du se det H. C Andersen beskriver?

-          Lav en tegning af hederne som de to forfattere beskriver dem


HedenLilla.jpg

 

4)      Derudover havde familien en stor plads i Holgers hjerte, han og hans 6 brødre mistede deres forældre i en ung alder, han sin kone efter 6 års ægteskab og sin søn i en alder af 22 år. Han havde derfor den bagtanke med Villa Baldersbæk, at hans familie skulle bruge det som samlingssted efter hans død. Hvilket er også er skrevet ind i hans testamente, hvori der legeledes står:

” Skulde det vise sig umuligt at opfylde, hvad jeg i saa høj Grad ønsker, og at der ikke indenfor familien kan opnaas Enighed om den rette Benyttelse af Ejendommen, skal denne staa ubeboet, indtil man atter beslutter sig til at samles i Enighed og Fordragelighed”

Opgave 4)
Ud fra de 4 punkter hvem tænker du så Holger Petersen er? Hvad er vigtigt for ham? 
Lav et mindmap med alle de ord du overhovedet kan sætte på ham. Vælg de 5 ud du synes er vigtigst og læs dem op på skift i grupper.


I er nu klar til at besøge Baldersbæk Plantage!

 IMG_2097.JPG

Holger Petersen var en forretningsmand og grundlæggeren af Baldersbæk Plantage.
Du kan finde en masse informationer om ham her:

Om Holger Petersen 

Holger Petersen for børn

Elevmål:

1)

2)

3)

4)

5)

Enrico var medstifter af "Det danske hedeselskab" i år 1866.
Han brændte meget for Hedesagen og blev gode venner med Holger Petersen.
Du kan læse meget mere om Enrico M. Dalgas på:
http://www.hedeselskabet.dk/da/enrico-mylius-dalgas  

Som tillæg til opgave 1:

I kan diskutere, hvorfor man går i krig og hvad elevernes egne roller er i konflikter.

Derudover kan I tale om, hvad kan vi lære af fortiden.

Baldersbæk AddThis