Om Holger Petersen

Af Holger Grumme

Holger Petersen var en mand, der evnede at udnytte industrialiseringens muligheder til at skabe sig en betydelig formue. Han var ved sin død blandt landets absolut rigeste personer. Holger var født i 1843 på proprietærgården Laagegaard ved Vejle, men allerede som barn mistede han sine forældre, hvorefter børneflokken blev splittet. Holger kom sidenhen i handelslære hos sin morbror, men da krigen brød ud i 1864, meldte den nationalistisk inspirerede Holger sig straks til hæren. I slaget ved Lundby sydvest for Ålborg blev han dog såret af en preussisk kugle gennem låret. Han forblev halt resten af sit liv. Efter krigen rejste han til England, hvor han fik samarbejde med nogle store engelske virksomheder, og da han i 1867 rejste tilbage til Danmark, kunne han åbne et lille agentur i Købmagergade. Han rejste herefter rundt i landet, hvor han solgte de varer, han havde fået repræsentation for i England, eksempelvis garn og tråd, men også mere specielle varer som hummer på dåse og gummiflipper.

Tagesvej 85.jpgTakket være stor dygtighed og energi voksede virksomheden, og allerede året efter kunne Holger Petersen tage borgerskab som grosserer. I 1878 påbegyndte han en fabrikation af de varer, han hidtil havde importeret fra England. Få år efter byggede han en stor moderne fabrik på Nørrebro. Fabrikken havde ud over spinderi også farveri, flettemaskiner til fremstilling af bånd og bændler, strømpeproduktion på maskiner, væveri, produktion af knapper osv.

På det tidspunkt beskæftigede virksomheden ca. 120 medarbejder, hvilket med årene steg til omkring 700 ansatte i 1920. Også grossistvirksomheden voksede kraftigt i disse år, og en søsterfabrik, som producerede samme varesortiment, blev bygget i Malmø i 1893. Samlet set havde Holger Petersen ansat over 2000 mennesker i sine virksomheder, hvis man tæller både produktions- og grossistvirksomheder med.  Der handledes både med Cairo, Melbourne, Buenos Aires og Dansk Vestindien.

arbejderboliger.jpg

Karakteristisk for Holger Petersen var den store omsorg for virksomhedens ansatte. Således lod han opføre en række arbejderboliger i tilslutning til fabrikken i København, - boliger, der var indrettet med fælles køkken og spisesal for de ugifte mænd, et såkaldt familistére, samt bibliotek til fri afbenyttelse.

 

I 1898 var Holger Petersen med til at stifte Det Østasiatiske Kompagni sammen med H.N. Andersen, og han sad indtil sin død i 1917 som formand for bestyrelsen.

Baldersbæk AddThis