Anlægget og engene

Af Holger Grumme

Haveanlægget blev skabt i årerne efter indvielsen af Baldersbæk i 1910.  Man dæmmede søer op, etablerede stisystemer, satte hække, plantede træer og buske. I dag er især de store rododendrons langs dambredderne meget iøjnefaldende.

Det var Anders Bundgaard og Københavns stadsarkitekt, Erik Erstad-Jørgensen, der stod for udførelsen af planerne. Tanken var, at der rundt om søerne og i skoven blev anlagt stier, der forbandt de forskellige indslag i skoven, såsom, stendyssen, Treherredstenen, kilden, figurerne fra Børsen, springvandet osv. Beplantningen var i første omgang gran og fyr, men efterhånden, som der var opnået læ og jordboniteten var forbedret, kunne man fælde nåletræerne og i stedet plante eg og bøg.

Mens der omkring Baldersbækken (i dag søerne) blev omformet en del i landskabet og skabt de mange forskellige elementer, blev englandskabet omkring Holme Å stort set ikke inddraget i haveanlægget.  Dette skyldes, at engene på dette tidspunkt udgjorde en vigtig del af produktionsarealet. Engene producerede det næringsrige hø, der var en vigtig del af kreaturernes vinterfoder.

Baldersbæk-025.jpg For at øge høudbyttet etablerede Holger Petersen straks efter overtagelsen en række engvandingsanlæg. Ved hjælp af stemmeværk blev vandet fra Holme Å presset ind i engenes kanaler. Ved at oversvømme engene med det næringsrige åvand og, efter et passende tidsinterval, lukke vandet af, blev der aflejret råddent plantemateriale, der fungerede som gødning for enghøet. I de første mange år var indtægterne fra salget af høet den største indtægtskilde for Baldersbæk. I takt med, at roer blev det foretrukne vinterfoder, mistede engene deres landbrugsmæssige betydning. Engvandingskanalerne kan dog stadig ses i engene langs Holme Å.

DSC_1278.jpg

 

Baldersbæk AddThis