Skulpturer og kunst

På Baldersbæk er det særligt billedhuggeren Anders Bundgaard der har udsmykket området.

Treherredstenen for børn

Af Ilse Due

Holger Petersen bestilte sin gode ven billedkunstner Anders Bundgård til at lave et egnsmonument. Monumentet skulle hylde de tre mænd, der havde arbejdet rigtig meget med at plante skov på heden i nærheden af Baldersbæk.

Det første ansigt er Enrico Dalgas under SLAUGS HERRED, det andet ansigt er Kromand J.C. Steinmerier Sørensen fra Hovborg under SKADS HERRED, det tredje ansigt er Skovridder J.C. Sørensen under MALT HERRED.
De kigger ud mod hver deres herred. Under deres ansigter står navnene på de plantager, som ligger i de pågældende herreder.

Granit søjlen blev rejst i 1913 og skulle stå lige der, hvor de tre herreder møder hinanden. I dag hedder det ikke længere herreder men kommuner. Varde-, Billund- og Vejen kommune møder hinanden i Baldersbæk, dog ikke lige der hvor treherredsstenen står.

Baldersbæk-025.jpg

I dag kan vi undre os over, hvordan de har fragtet Treherredstenen fra Anders Bundgaards atelier i København og ud på den våde eng.
Anders Bundgaard har skrevet i gæstebogen i august år 1913: "Herredsmærket er færdigt! Gid det står i tusinde år". Nu har det stået i 101 år og det ser ud som det gjorde, da det blev sat op, eller næsten for det er blevet lidt mørkere.

Jeg lovede tidligere, at når du kom til Treherredsstenen, ville jeg fortælle dig om Enrico Dalgas.
For længe siden, faktisk i 1864 hvor Danmark tabte krigen og mistede noget af Jylland, var Enrico Dalgas på vej på hesteryg op gennem Jylland. Han var enormt skuffet over, at vi havde tabt krigen. Han red gennem den uopdyrkede hede, og fik så den tanke, at det kunne godt være, at vi havde tabt krigen og dermed mistet god sønderjysk landbrugsjord, men at så måtte vi jo opdyrke al den hede der lå uopdyrket. Der var ikke langt fra ide til handling når man hed Enrico Dalgas.
Først stiftede han en forening der hed Hedeselskabet, den bestod af mennesker, der syntes at ideen om hedeopdyrkning var spændende og god. Enrico Dalgas lærte, hvordan man kunne opdyrke heden. Han fandt ud af, at han havde brug for nogle rige mennesker, der også syntes at ideen med hedeopdyrkning var god.

Mennesker der turde investere mange penge uden at være sikker på at få pengene igen. Det var her venskabet mellem Holger og Enriko Dalgas startede. Dette venskab har haft stor betydning for Danmark og specielt egnen her omkring. De to herrer har hygget sig og lavet mange projekter sammen, blandt andet Høllund Søgård plantage, som også er en københavnerplantage.

IMG_2197.JPGIMG_2191.JPG

Baldersbæk AddThis